NATURFAGSSIDEN

"Arbejdet med menneskekroppen skal tage udgangspunkt i undersøgelser af menneskets relative næringsbehov, herunder fødevarers indhold af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Der skal i denne forbindelse arbejdes med varedeklarationer. Desuden skal der arbejdes med kroppens energiomsætning, herunder med respiration, mitokondrier, ATP og kondition. Undersøgelserne skal omfatte inddragelse af digitale databaser."

(Fra læseplanen for biologi)

 

 

 

Hvorfor skal vi have mad?

Alle levende organismer skal have mad i en eller anden form. De to grundlæggende formål med mad er, at man får energi til at leve, samt vitaminer og mineraler, der skal bruges i kroppens funktioner.

 

​

Opgave: Diskutér, hvorfor mange mener, det er vigtigt at sidde sammen at spise frem for at sidde hver for sig. Hvilke psykologiske funktioner har måltidet?

 

 

Hvad er der i mad?

Mad består af protein, fedtstof og kulhydrater, der alle indeholder energi, samt kostfibre, vitaminer og mineraler, der har andre roller end at give os energi. De nævnte bestanddele findes i et hav af varianter, der alle er sat sammen på en forskellig måde. fx er æggehvide og kød meget forskelligt sat sammen, selvom begge fødetyper indeholder meget protein.

Mad indeholder også vand, men det spiller en mindre rolle i denne sammenhæng, da vand hverken indeholder energi eller nævneværdige mængder af de andre fødevarebestanddele. En meget stor del af din mad består af grundstofferne Carbon, Oxygen og Hydrogen. Derudover er der en mindre mængde af en masse andre grundstoffer.

 

Kulhydrat

Kulhydrater er vores vigtigste kilde til energi. 50 - 60% af kosten bør være kulhydrat. Der er flere forskellige slags kulhydrat, og det er vigtigt, at man kender forskellen på dem.

 

Sukkerarter som fx almindeligt, hvidt sukker, druesukker og frugtsukker har relativt korte molekyler og optages hurtigt i kroppen. Vi har ikke fra naturens side brug for at spise sukker og man kommer nemt til at indtage mere energi, end man har behov for, og så lagres noget af den oveskydende energi som fedt. Derfor skal man ikke indtage så mange af disse 'korte kulhydrater'.

 

Stivelse i brød, ris, pasta og kartofler har længere molekyler, men er ellers meget lig sukker. Det tager længere tid at fordøje 'lange kulhydrater', og de giver større methedsfornemmelse end sukkerarter. Derfor er det denne type kulhydrat, man skal have de 50 - 60% af sin energi fra.

 

Kostfibre er også en slags kulhydrater, men de har endnu længere molekyler, og vores fordøjelse kan ikke nedbryde dem, så vi kan udnytte energien. Læs nedenfor, hvorfor vi alligevel skal have kostfibre.

 

Protein

En stor del af din krop er bygget op af protein, og mange af de stoffer, din krob skal bruge for at fungere, er også proteiner. Fx er insulin, der regulerer vores sukkeroptag, et protein, ligesom nogle hormoner også er det.

 

Der findes rigtig mange forskellige proteiner! Men de relativt store proteinmolekyler er opbygget af mindre molekyler, der kaldes aminosyrer. Der findes 20 aminosyrer, som vi bruger i kroppen, og alle de forskellige proteiner er lavet af disse 20 aminosyrer. Vi kan selv lave 12 af aminosyrerne, men de 8 må vi have direkte gennem kosten.

 

Kød består af ca. 75% vand, 20% protein og 5% andre ting. Tager vi vandet væk, ser vi, at protein udgør 80% af kødet. Derfor tænker man ofte på kød, som vores primære kilde til protein, men fx æg, ærter, soya og nødder inderholder også meget protein.

 

Vores muskler, er forskellige fra de muskler (kød), vi spiser, som kommer fra dyr. I fordøjelsen spaltes proteinerne i maden til aminosyrer, som bruges til at lave menneskeprotein af.

 

Vores DNA afgør, hvilke proteiner, der dannes i vore celler. Dette foregår ved en proces, vi kalder proteinsyntesen. Se mere om proteinsyntesen i det faglige kursus "Cellen"

​

​

 

Fedt

Fedtstofferne i maden er ofte dem, man hører om og ofte på en negativ måde. I de seneste år har man talt om en fedmeepidemi, fordi der har været en stigning i befolkningen af overvægtige mennesker. I de seneste tal fra 2011 antog man, at 47 % af den voksne befolkning var overvægtig, hvilket naturligvis er ikke er godt.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at forskellige fedtstoffer er nødvendige for, at fx hjernen og nervesystemet kan fungere. Fedt er altså ikke kun noget dårligt!

​

Opgave: Gå til Meebook og find forløbet Vores sundhed. Skriv her, hvad madens bestanddele er, og hvad vi bruger dem til. Gå på nettet og find ud af, hvad vitaminer er, og hvad vi skal bruge vitaminer til.

​

Hvor meget energi er der i mad?

Vores mad og det vi drikker er den eneste kilde, vi har til energi! Skal vi have energi, skal vi have noget maven - vi kan ikke udnytte nogen ad de andre former for energi, der findes.

 

Energi i Protein, kulhydrater og fedt er lagret kemisk, og er selvfølgelig livsnødvendig for os. Vi bruger forskellig mængde energi på et minut, alt efter hvad vi laver. Sidder vi stille, bruger vi ikke så megen energi, som hvis vi løber. Man kan sige, at vores mad svarer til benzin eller diesel for en bil. Til forskel fra bilen kan mennesker dog lagre energi, vi ikke har brug for, i form af fedt. Dette er ret genialt, for dengang menneskets kroppe blev udviklet til det udssende, de har i dag for ca. 200.000 år siden i Afrika, kunne man ikke være sikker på, at man kunne få energi, lige når man havde behovet. 

 

Energi måles ofte i kalorier, når man snakker om energi fra mad, men i naturfag måles al energi i SI-enheden Joule (J), og det er også den enhed, der står på varedeklarationer. En kalorie = 4,186 J. Ofte måler man i kJ (kilojoule). 1kJ = 1000 J.

 

• Kulhydrat indeholder 17 kJ pr gram.

• Protein indeholder 17 kJ pr gram.

• Fedt indeholder 38 kJ pr gram.

Læs om energifordeling i maden her.

​

Hvad bruger vi vitaminer, mineraler og kostfibre til?

Forskellige funktioner i vores krop er fuldstændig afhængig af vitaminer og mineraler for at fungere. Vitaminer og mineraler består af forskellige kemiske forbindelser, som kroppen ikke slev kan danne. Derfor er det vigtigt, at de findes i den mad, vi spiser.

 

D-vitamin bruges i dannelsen af vores knogler og fås fra stoffer i mælk, æg og fede fisk. Selve vitaminet dannes i huden, når solen skinner på den.

 

B12-vitamin hjælper til at modne vores røde blodlegemer, så hvis man ikke får dette vitamin med kosten, kan man komme til at lide af blodmangel. B12 findes i lever, kød æg og mælk.

 

Mineraler er forskellige grundstoffer - mest metaller - der findes som en del af kemiske forbindelser. Ligesom vitaminer, er mineraler vigtige for mange af kroppens funktioner.

 

Jern er en vigtig del af vores blod (det er derfor blodet er rødt!)

 

Kalium er med til at få nerveceller til at fungere.

 

Kalcium gør knogler og tænder stærke.

 

Der findes mange flere vitaminer og mineraler end dem, der er nævnt her. Se mere om vitaminer og mineraler. 

 

Kostfibre er kulhydrater, vi ikke kan nedbryde. Alligevel er kostfibre godt for os. Fibre er først og fremmest med til, at vores fordøjelse fungerer godt. De binder vand, som hjælper med til at føden - og i sidste ende afføringen - nemt transporteres gennem tarmsystemet. Desuden giver kostfibre os også større methedsfornemmelse, hvilket er en fordel, hvis man har brug for at spise mindre.

​

Hvad er et sundt måltid?

Et sundt måltid dækker dine energimæssige behov og giver dig de stoffer, kroppen har brug for. Et sundt måltid er ikke nødvendigvis det samme for forskellige mennesker, og et enkelt menneske kan have forskellige behov på forskellige tidspunkter.

 

For at dække sine behov for energi, kan man i princippet bare spise sukker, men de fleste er nok med på, at kroppen har brug for mere end det. Man har fundet frem til nogle grundlæggende kostråd, som man kan følge, hvis man vi være sikker på at spise sundt. Vær opmærksom på, at man kan have brug for mere end kostrådene -fx hvis man dyrker megen sport. Se en film om kostrådene her.

 

Den af madens bestanddele, der indeholder mest energi er fedt. Fedt er også den del af maden, man typisk anbefaler at begrænse. Derfor anbefaler man, at højst 30% af energien, man får fra mad, kommer fra fedt. Andelen af energi, der kommer fra fedt, kaldesfedtenergiprocenten. Da fedt indeholder mere energi end både protin og kulhydrat, er der altså ikke tale om, at man der højst bør være 30% fedt i ens mad!

 

Opgave: Beregn fedtenergiprocenten, altså hvor mange procent af den samlede energi, der kommer fra fedt, i en ret der indeholder 30% fedt, 30% protein og 40% kulhydrat.

 

Opgave: Brug hjemmesiden "gratiskalorietabel.dk" til at lave en sund menu for et aftenmåltid i dette regneark. "Sund" vil i dette tilfælde sige, at fedtenergiprocenten ikke kommer over 30, og at du får dækket dit energibehov. Beregn dit energibehov HER.

​

​

 

 

Opgave: Find fedtprocenten i smør, spegepølse og hamburgerryg (ARK).