NATURFAGSSIDEN

HVAD ER KLIMA?

Når vi taler om klima, er det ofte de store rammer, vi tænker på. Vi siger fx "I Afrika er det rigtig varmt" eller "I Nordcanada er det rigtig koldt". Ofte tænker vi også på miljøproblemer og sætter næsten automatiskforandringer efter ordet klima.

 

Vi definerer et områdes klima ved at se på forskellige aspekter af vejret i en længere periode. Det er altså ikke nok at måle, hvor varmt der er en sommer, og hvor koldt der er en vinter. Ofte måler man i 30 år, før man har nok til, at man har et billede af gennemsnitsvejret.

Tingene man måler på er:

 

• Temperatur

• Nedbør

• Skydække

• Vindstyrke og -retning

•  Luftfugtighed

 

For at få et hurtigt overblik over klimaet i et område, kan man aflæse en hydrotermfigur over det område, man kigger på.

Se, hvordan man aflæser en hydrotermfigur HER.

 

 

Jorden kan deles op i klimazoner, hvor man skelner mellem klimaerne

• Arktisk

• Tempereret

• Subtropisk

• Tropisk

 

Klimaet i et område påvirker naturen i området, så når man skal bedømme, hvilken klimazone, man er i, ser man også på plantevækst ud over vejret. 

Danskeren Martin Vahl har lavet et system, hvor man kan bestemme, hvilken klimazone et område er i, og hvad plantevæksten er. Ved at se på hydrotermfigurer kan man finde de oplysninger, man har brug for.

 

Opgave

Prøv Vahls klimainddeling HER. (Brug de hydrotermfigurer, der er på siden)

 

Hydrotermfigurer og klimazoner giver et bredt og generelt billede af, hvordan klimaet er i et område. Men lokalt kan det være meget anderledes. Derfor kan man lave en lokal klimaundersøgelse. Analysen bliver også et "øjebliksbillede" med mindre man udfører den samme analyse i mange år.

 

​

Jorden er delt op i breddegrader, hvor ækvator er nul og nordpolen er 90 grader. Et stykke nede i Danmark når man 56 grader. Tvis Skole ligger 56.322936 grader nord for ækvator!

 

​

​

​

Vi har ofte den fornemmelse, at jo længere vi kommer op mod nord, jo koldere bliver det, og jo tættere vi kommer på ækvator, jo varmere bliver det. Det er dog ikke altid tilfældet. Her til højre er et kort over et område i Labrador i Canada, der ligger på samme breddegrad som Danmark.

​

Opgave

Klik på kortet og brug det til at finde en by, der ligger på ca. 56,3 grader ligesom Tvis. Gå på nettet og find så mange oplysninger om byen og området. Der skal selvfølgelig være ekstra fokus på klimaet. Find forskelle på klimaet i byen, du har fundet, og i Tvis.

​

Breddegrader vs nedbør

Vi ved, at der er forskellig nedbørsmængde, alt efter hvor man bor.

Nedbøren er en del af vandets kredsløb. Næsten alt vand cirkulerer i et kredsløb i naturen. Kun meget lidt vand omdannes kemisk til andre stoffer (man kan fx spalte vand til Hydrogen og Oxygen).

​

Opgave: Du skal forholde dig til, om der er forskel på, hvilken bereddegrad man er på, og nedbørsmængden. Brug arket HER. Aflever på Meebook i forløbet Nedbør vs Breddegrad.

​

Luftfugtighed

Der findes områder på Jorden, der temperaturer, der minder om hinanden, men hvor der er meget store forskelle alligevel. Et eksempel er et område med ørken og et regnskov. En meget vigtig faktor for, hvordan forholdene er i et område, er luftens indhold af vand; luftfugtigheden.

​

Opgave: find eksempler på plante- og dyreliv i en varm ørken og tropisk regnskov. Skriv ned, hvordan omgivelserne er afgørende for, hvorfor netop de dyr og planter lever netop i ørken eller regnskov.

​

Alt efter temperaturen kan luft indeholde en vis mængde usynligt vand. Man kan måle luftens indhold med et hygrometer, der viser hvor stor en procentdel af luftens maximale vandindhold, der er, hvor man har placeret apparatet. Viser hygrometeret 50%, indeholder luften 50% af den mængde vand, den maksimalt kan indeholde. Se mere her.

​

​