NATURFAGSSIDEN

Start evt. med at se filmen "Dyrelaboratoriet (1)" på CFU.

Som man kan se i filmen er der forskellige måder, levende organismer ændres på over generationerne. Levende organismer ændres også naturligt, men det tager mange, mange generationer, før man ser en signifikant forskel. Man kan også udnytte en god egenskab, der tilfældigt er opstået, og klone denne organisme. Generelt skal vi behandle følgende metoder:

​

​

• Mutation

• Kloning

• Målrettet avl

• Gensplejsning

• Hybrider

​

​

Mutation

En mutation er, når arvemassen på den ene eller anden måde ændres i en celle, så cellens efterkommere arver denne ændrede arvemasse.

Arvemassen i en celle ændres oftest helt tilfældigt i forbindelse med, at cellen deler sig. Når en celle deles, skal al DNA kopieres, men af og til sker denne kopiering ikke helt fejlfrit, så der er en lille forskel på arvemassen i den nye celle, og cellen den kommer fra.

En anden grund til, at en celle muterer er, hvis arvemassen bliver udsat for visse kemiske stoffer eller ioniserende stråling. Kemisk påvirkning er langt mere udbredt nu til dage end før i tiden, hvor kemikalier ikke i så høj grad var en del af vores hverdag. Ioniserende stråling - enten fra baggrundsstråling eller fra menneskeskabte radioaktive kilder - kan også ødelægge DNA, så en mutation fremkommer.

​

Mutationer sker relativt sjældent, men da vi har så mange celler i kroppen (rundt regnet 35000 milliarder), sker der alligevel mutationer her og der i kroppen dagligt. Dette har dog ikke så stor indflydelse for os, da disse meget få muterede celler, imellem de mange almindelige celler, ikke gør meget væsen af sig.

Hvis cellen er en kønscelle, eller en en celle i et foster med meget få celler (et embryo), vil den ændrede arvemasse være en del af al den DNA, som det voksne individ har.  Hvis det er tilfældet, kan det have meget alvorlige følger for den organisme, der er baseret på en muteret celle. Ofte er en mutation skadelig, da de fleste af vore gener har en bestemt funktion, der er nødvendig for, at vores krop fungerer, så hvis en gen skades, mangler vi den egenskab til fx at producere et bestemt protein. I naturen vil individer, der er vokset op med celler med muteret DNA, have ringere muligheder for at få levedygtigt afkom end de andre individer omkring dem, så dermed vil mutationen uddø med de individer, der bærer dem.

Af og til sker en mutation, der ikke er skadelig, men er neutral eller direkte fordelagtig for det individ, der er vokset op med mutationen i arvemassen. Blå øjne hos mennesker er fx følgen af en mutation hos et enkelt menneske for 6000-10000 år siden. Et gen med betegnelsen OCA2 findes hos mennesker, og det gen indeholder koden for produktionen af det såkaldte P-protein, der igen styrer produktionen af melanin, der giver brune øjne. Det var OCA2-genet, der muterede på en måde, så øjenfarven blev blå. Fejlen på genet har overlevet helt til i dag, hvor en del af befolkningen har blå øjne.

​